Magelighed

Det er vigtigt for mig at netværke, kan jeg mærke. Fordi det er mødet mellem mennesker, der skaber magi.

Og der er magien, jeg synes der er interessant at opleve.

Jeg lægger mærke til, at som vi bliver ældre, bliver vi mere stringente i vores hverdag, og måde at være i verden på. Meget baseret på vaner vi har skabt, og ting vi føler os trygge ved.

Og jeg kan mærke at jeg har et vist privilegie ved ikke at have børn, som gør at mine bevægelser i hverdagen kan være noget mere varierede og frie end de, med børn. Det er ikke en kritik eller et forsøg på at være bedre end.. det er bare et statement om at jeg er klar over at jeg har et privilegie.

Der giver mig også overskud til at observere mere.

Anyhoo – det der med at være mere stringent, er også inklusiv mig selv. Og rent ud sagt synes jeg det er træls at være sådan.

Jeg gad godt nogle gange være “ung og dum” igen. Ikke havde så meget viden om konsekvenser. Ikke være så bange for verden. Ikke være så mistroisk.

Magelighed er så forfærdelig behageligt, men jeg synes også det er en langsom dræber.

—

Magelighed i netværk sammenhænge.

At se de samme mennesker igen og igen.

At omgås de samme slags mennesker, med de samme holdninger og meninger som en selv.

Vi bruger så meget af os selv på at fit in – især i vores ungdom. Vi prøver at finde ud af os selv, og hvem vi er, og er til. Og hvilke grupper vi kan tilhøre.

Når vi så har fundet nogen, der tager sig til os, føles det trygt, og vi har nemt ved at blive i de grupper.

Også som voksne.

Der er i virkeligheden uendeligt mange grupper, og mennesker, der ville have det godt af at mødes, men pga magelighed ikke gør. Vi bliver hvor vi er vant til at være.

… Jeg ved godt at jeg mega generaliserer, og at der ikke er sofaen for alle, men det er bare for at skubbe lidt til tankerne.

Mennesker kan være utroligt spændende. Vi har alle meget til fælles, og alligevel hver vores historie.

Hvad skal der til for at vi kan være mere åbne over for andre mennesker, end dem vi er vant til?

—

Magelighed generelt

Som 42 årig kan jeg godt mærke at jeg er blevet magelig.

Jeg har fundet ting i livet, der føles bedre end andre.

Det er både godt og skidt.

En dejlig sofa, man kan sidde mageligt i, er mega dejligt. Men det gør også at jeg sidder mere i sofaen.

Der er smart med et bord, hvor alle mine ting er på, som jeg lige skal bruge – mobil, oplader, briller, fjernbetjening, etc., så jeg ikke skal rejse mig, for at hente noget.

Hjemmet bliver mere og mere mageligt, hvilket gør at det kræver mere og mere energi at bruge mig selv og udfordre mig selv.

Det har indtil videre gjort at jeg har taget en hel del på, de seneste par år. Mine led er blevet mere stive. Min kondition er basically non existent. Jeg har ingen styrke.

Så jeg har oplevet at min krop er gået i forfald – fordi det føles mere mageligt at bare lade stå til.

Nu er det nået dertil, at det ikke længere er behageligt, så jeg gør mere og mere ud af at gøre det nemt at bevæge mig.

Der var sko forleden. Dansesalen er også ved at blive bedre. Tv’et kom op for nyligt, og nu har vi bestilt spejle og købt måtter.

Det behøver absolut ikke at være grej, der afgør om man bevæger sig, eller gør noget godt for sig selv – men det hjælper, når man er nået dertil hvor jeg er.

Der skal være så få forhindringer som muligt, for ellers sker der ikke er meget.

Hvordan har du det med din magelighed?

Pas på dig ♥️