Personlig Blog

Mere perleri

Jeg prøver stadig mønstre af, fuldstændig inspireret fra pinterest, og det er ren meditation.

Jeg er i færd med at lave en masse forskellige øreringe, for at på et tidspunkt sætte dem til salg her. Men NØJ, det er svært, når jeg får lidt til at beholde dem alle selv. 😂

Det finder jeg nok ud af på et tidspunkt.

Det var faktisk også den ide min mand gav mig, at jeg kunne lave en masse til mig selv, og bruge dem som grundlag for at lave flere af de samme, når de blev bestilt.

Jeg finder ud af det hen ad vejen. Det haster ikke mere end det jager.

Jeg kan bare vildt godt lide at lave dem for tiden.

Syning af perleøreringe inspireret fra pinterest

Det kan også være jeg skal finde en ny farve til min perlemåtte… Den ser så gusten ud på billeder.

Jeg købte den farve fordi den hverken er lys eller mørk, så det ville være nemt at se alle farver… Men jeg tror lige jeg må skifte til hvid eller råhvid. Det tænker jeg er mere appetitligt. 😂

Populære perleøreringe i sølv og hematit

Perle badge af motiv fra  Tim Burton's Nightmare Before Christmas

Jeg tuller også rundt med tanker om hvordan jeg kan have den her blog, og lave de ting jeg vil, uden at behøve at niche ned.

Min hjerne er totalt conditioned til at tænke i business. Jeg skal nok finde ud af det løbende.

Og lige om lidt er det nytår. Hvad skal du?