Se dig selv, som du kigger tilbage

Jeg kiggede lige mine gamle billeder igennem, og faldt over nogle billeder af mig selv, for nogle år tilbage.

Og det, der sker når jeg ser gamle billeder, er at det går op for mig, hvor nedværdigende er selvbillede jeg har haft.

Nu, hvor jeg kiggede på de gamle billeder af mig selv, ser jeg en yndig kvinde, der har alt kørende for sig. Men jeg husker en kvinde, der ikke stolede på sig selv. En kvinde, der syntes hun var tyk, grim, for ditten og for datten.

Det er utroligt så meget sådanne tanker kan fylde i ens verden, selvom de udefra er uendeligt ligegyldige.

Fordi uanset hvordan du tager dig ud, og opfører dig, snakker, tænker, bevæger dig, og hvad end du kan, som menneske. Så vil der være folk der ELSKER dig for det. Der HELE!

Og der vil være andre, der synes at det er grim, dum og lugter.

Det hele handler om perspektiv. Og det aller aller allervigtigste i hele verden, er DIT perspektiv! For det er kun dig, der skal leve med dig hele livet igennem.

Jeg ser på ovenstående billede og tænker: nøjjj! hvor var jeg yndig. Fordi nu er jeg blevet 7-8 år ældre og ca 20 kg tykkere, og noget mere rynket, stiv i kroppen og træt. For ikke at sige døv og blind efterhånden.

Men jeg vil ALDRIG komme tilbage til den version af mig.

Vi kommer aldrig tilbage og nyder det vi ser med fremtidige øjne.

Så det eneste jeg kan gøre, er at nyde mig selv som jeg er nu, og se frem til at blive ældre, “grimmere” (jeg vil ikke lade normerne diktere hvad skønhed er, men jeg underkender ikke mediers (inkl. sociale) påvirkning), trættere, svagere, døvere, blindere, og mere livsglad. Fordi jeg nu nyder det hele vejen, fremfor at kigge tilbage hele tiden og ønske at jeg dig bare have vidst bedre…

Så dagens tanke er, at se dig selv med fremtidige øjne. Og nyd hvor du er nu.