Teatime

Det er en sjov ting, at være en grønlandsk anglofil, bosiddende i Danmark.

Arhmen, den der London tur i juli måned har været ALT værd! Det var dét, der skulle til, for at vende livet en omgang. Inklusiv alle efterfølgende “trigger-ture” – følelsesmæssige, tankemæssige og systemmæssige rutchebaneture.

At have været et andet sted, og oplevet noget luft forandring, har virkelig gjort, at jeg kan se ting fra endnu en anden vinkel – og begrænsningerne bliver tydeligere og tydeligere.

Der er en masse, der er kommet op – og jeg tror jeg kunne skrive en roman omkring de ting, jeg er igang med at bearbejde nu her.

Grundessensen er at jeg indtil nu, har fundet en masse følelser af “jeg er ikke god nok”, “jeg gør alting forkert”, “jeg er forkert”, “jeg kan ikke træffe de rigtige valg”, og ikke mindst “jeg er ikke noget værd”, og levet i det. På alle mulige og umulige måder.

Eksempler som at gå i seng, fordi min mand går i seng – uden at mærke efter om det overhovedet er det jeg har lyst til. fun fact – da jeg opdagede dén, stod jeg op igen, og skrev i en time, og blev mega begejstret over mit liv, og alle de fantastiske mennesker og ting det indeholder. Shit, jeg er heldig! 😀

Eller ikke købe nyt tøj… stort set ever, fordi at jeg er bange for at få skældud for ikke at være bæredygtig nok, eller ikke vide nok om materialerne….. ARHMEN! Selvfølgelig er det fint at være miljømæssigt og socialt conscious, men jeg kommer altså i første række her!

Eller være del af en samtale, hvor alt er mega fedt, min tanker kører bare derudaf, og jeg har en masse at byde ind med – men så kommer det ud som “pip – undskyld jeg er her.” Fordi mit system, indtil nu har kørt på “pleaser-autopiloten”, til trods for at mit sind ER kommet videre. Der er delay på, og det kan være så fucking frustrerende at opleve, når man opdager det. Ørk!

MEN, det er skidegodt med alt det her – fordi det betyder blot at jeg er blevet mere bevidst (igen, igen) – og kan skrælle flere traume-lag af.

Det her er bare en lille tankestrøms-gave – helt uden SEO, og inddelinger af afsnit, og så videre.

Og det er okay – for der skal være plads til, og bare lige at dele tankerne ind imellem.

Jeg glæder mig over udviklingen – og jeg glæder mig til at dele mere med dig. 😀