Selvudvikling

Hvordan du omgiver dig med supportende mennesker

Dine drømmes størrelse reflekterer, hvilken kapacitet du, og dine omgivelser har til at drømme.

Det er selvfølgelig forskelligt, hvad vi drømmer om – men jeg vil lige spørge dig: Har du en gnist indeni dig, der drømmer om noget mere og andet end det, du oplever i din nuværende virkelighed?

Så er dette til dig.

Hvad er drømmen?

Når du drømmer – føler du dig støttet af dine omgivelser?

Hvis vi kigger på vores omgivelser – altså de mennesker vi omgåes med, kan vi hurtigt sjusse os frem til, hvor stort vi kan drømme.

Har du set “fantastical beasts and where to find them”? – de der efterfølgere til Harry potter filmene?

Der er en blå slangelignende ting, der vokser og krymper alt efter omgivelserne.

For eksempel bliver den kæmpestor i et stort rum – men bliver også lillebitte, når den kommer ned i en te-kande.

Det er det samme med dine drømme.

Dine drømmes størrelser kan nærmest måles på, hvor stor kapacitet dine omgivelser har til at drømme.

Hvem har du omkring dig?

Hvem bruger du mest tid sammen med i dit liv?

Er det kolleger, familie, partnere, eller venner?

Og hvordan føler du at de bakker op om dig?

Vi lever alle sammen meget forskellige liv, med forskellig baggage, og måder at se tingene på.

Derfor ser vi også forskellige situationer gennem forskellige briller eller perspektiver, om du vil.

For eksempel er der en, der drømmer om, at skulle starte en forretning, der sælger upcycled smykker på fuld tid.

Hvor hendes partner eller søster synes det lyder som en rigtig dårlig idé – for hun skal jo også have penge til at betale regninger med.

Eller der er én, der vil tage ud at rejse i 3 måneder, bare for at opleve verden, men hendes mor bliver bange på hendes vegne, fordi verden er et farligt sted, fyldt med krig og død.

Det betyder ikke at de prøver at holde dem tilbage fra at drømme, men det er måske ikke lige præcis de mennesker, der skal være omkring deres bord, når de taler om deres drømme.

Det kan også være at de begge har en veninde, der hepper på dem, uanset, hvad de finder på. Og det er en kæmpe gave at have sådan en (eller flere)

Men det kan ske, at der er mennesker i vores liv, der gør det svært for os at italesætte de ting, vi inderst inde drømmer om.

Anerkend forskelligheder

Folk tæt på os, vil os som regel det bedste.

Det er bare meget forskelligt, hvordan det ser ud.

Lad os sige det var dig, der ville ud at rejse i 3 måneder.

Hvis du synes det bedste for dig er at tage ud at rejse i 3 måneder, og din mor synes det er den værste idé, hvem skal du så lytte til?

Først og fremmest spørg dig selv – hvis liv, er det, du lever? Og hvis drømme er det, der skal opleves?

Anerkend dog, at den modstand din mor yder (i dette tilfælde), er af omsorg og kærlighed. Fordi hun ikke ønsker at du kommer noget til.

Men det betyder ikke nødvendigvis at du skal blive hjemme. Eller gøre hvad hun siger.

Du kan finde måder at berolige hende på, og lave en aftale med hende om at tjekke ind, fx.

Anerkende at hun reagerer ud fra omsorg og kærlighed.

Og så ikke give mere energi til hende.

For hvis du først begynder at lytte til hende, og lever dig ind i hendes verdens billede, så vil du formentlig også begynde at føle den frygt hun har indeni sig.

Derfor er det vigtigt at du bevidst vælger, hvem du vil lytte til.

Og når det kommer til dine drømme og ønsker – så det bedste du kan gøre, er at finde ligesindede mennesker, der enten har gået den vej du ønsker at gå, eller går den nu.

Som et helt andet eksempel, så vil nok heller ikke tage imod råd om kirurgi af en pædagog.

Derfor skal du heller ikke tage imod råd om rejser fra en person, der frygter verden.

Find mennesker , der kan støtte dig – og brug mere tid på dem.

Der findes omkring 8 milliarder mennesker på jorden, så der skal nok være mennesker, der tror 1000% på dig.

Der findes utallige steder, man kan finde ligesindede mennesker på – og internettet har gjort det enormt meget lettere.

Hvad end du drømmer om, så er der mennesker derude, der drømmer om det samme, eller allerede har opnået det.

Der er ingen grund til at holde tilbage med at drømme stort – for det handler bare om, at du skal finde en “container” – et selskab – der bakker op om dine slags store drømme.

Lad os lige det er rejselysten, der driver dig.

Gå på facebook eller discord, og begynd at følge grupper og fora, der er fyldt med mennesker, der snakker om at rejse verden rundt.

Hvis du scroller på instagram eller tiktok eller andre sociale medier, så følg de mennesker, der lever DIN slags drøm, og begynd at connecte med dem.

Stil spørgsmål, og vær nysgerrig omkring, hvordan de har gjort.

Find netværk i virkeligheden, hvor folk mødes og snakker om det du drømmer om.

Aftenkurser, højskoler, foredrag.

Hvor folk samles om de emner, de synes er interessante.

Der er så mange måder at udvide sit netværk på – og det handler om at bare gøre det.

Jeg ved godt, at det er sværere at finde nye venner som voksen – hvor vi ikke bare kan sige “skal vi lege”. Men det kan lade sig gøre.

Og her er internettet virkeligt et godt værktøj til at finde lige præcis de mennesker, det vil gøre det lettere for dig, at gå efter dine drømme.

Du er gennemsnittet af de 5 mennesker du bruger mest tid på.

Så se dig omkring, og bliv bevidst om, hvem du bruger tid på.

Kig på dine drømme, og læg mærke til, hvor meget du har tilladt dig selv at drømme. For det er kapaciteten i dine omgivelser, der definerer det.

Har du en indre gnist, der ikke er kommet ud – så er det tid til at finde de mennesker, der kan hjælpe dig med at få gnisten til at flamme op. Og det kræver blot, at du bliver bevidst om, hvem du bruger tid på – og at du har magten til at ændre det.

Brug internettet – facebook grupper, discord grupper, reddit, instagram, twitter. Og led aktivt efter grupper og profiler, med mennesker, du kan spejle dig i.

Jeg glæder mig til at høre mere om, hvad du drømmer om. Skriv gerne i kommentarerne herunder, hvad dine drømme er idag.

Og så er det tak for nu. Kan du have det rigtig dejligt. <3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *