Det var den 31. marts igår

Og der traf jeg en beslutning om, at det var slut med at gøre det samme igen og igen, og HÅBE på nye resultater.

Det her har været en af de MANGE reminders på det seneste.

En anden var, at jeg sad og scrollede på min computer forleden, mens jeg hørte lidt indie chill musik, og min mand sad ved sin egen computer…. Og jeg begyndte at føle en form for melankoli. Jeg blev mere og mere ked af det. Og jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvorfor, for der var ingen umiddelbar grund til det.

Men det fortsatte til jeg ikke kunne bære det mere, og måtte fortælle min mand at jeg var ked af det, for at bare komme ud med det.

Jeg vidste ikke hvad det var – men det føltes som en sorg. Jeg begyndte at græde og fortalte ham egentlig bare hvad der foregik indeni mig – for jeg vidste det stadig ikke selv.

Det er her, jeg har lært, at bare føle og udtrykke alt hvad der kommer i øjeblikket, så det kommer ud.

Så det ikke forplanter sig i min krop, og forpester min tilværelse resten af dagen, ugen eller måneden.

Jeg havde en følelse af ked af det-hed og sorg, fordi jeg følte at jeg ikke kunne leve mit eget liv. At jeg ikke var min egen, og har egentlig aldrig været det.

Jeg blev så ked af det, da jeg opdagede – fordi vi bare snakkede og snakkede, indtil jeg kom frem til kernen i det – at har haft mit liv på standby, fordi jeg havde et ansvar for andre omkring mig.

…Det her gør stadig lidt ondt at skrive, fordi der ikke er kommet forløsning på det endnu….

Men jeg har undladt at leve mit eget liv. Undgået at have det alt for godt. Undgået at gå 100% efter mine mål og drømme – fordi jeg har følt at det var unfair over for min familie.

Som om at have det godt, betyder at jeg tager noget fra dem. At det gør mig til en selvisk og slet person, fordi jeg gerne vil vælge mig selv først.

Det værste er, at jeg knap nok har kontakt med dem – min mor er død, min bror er på Grønland og har fået diagnosen skizofreni. Min søster kæmper også med en del, og har valgt ikke at have kontakt med mig siden før jul.

Og jeg er storesøster.

Det føles som om, der har lagt et ansvar på mig, som jeg ikke selv har valgt. Bare fordi jeg er den ældste i flokken. Og fordi vores mor, på hendes dødsleje, sagde at vi skulle passe på hinanden. Hvilket, i og for sig er en okay ting at ønske sig – men lidt af en forespørgsel taget betragtning at vi ikke rigtig har levet sammen de sidste 16 år, og ikke rigtig har lært hinanden at kende som voksne.

Så nu, hvor jeg egentlig bare lever mit eget liv, har jeg stoppet mig selv i at udfolde mig helt, udtrykke mig helt, leve helt – fordi det har føltes som om at det ville være unfair at “have det for godt”.

—

Det er kommet op nogle gange i løbet af min personlige udvikling, men det er først nu her forleden, at det virkelig gik op for mig, hvor meget det havde holdt mig tilbage.

Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg er færdig med at leve det samme liv igen og igen – for at gemme mig, gøre mig lille, føle mig sikker og prøve at undgå at andre har det skidt – selvom det INTET har med mig at gøre.

Jeg er færdig med at være fattig – hvilket jeg kom frem til så sent som igår – 31. marts 2023. På min veninde, Franciskas søns 13 års fødselsdag.

Længe – siden 2009 – har jeg haft en drøm om at opbygge en online forretning – og gjorde det til dels med Sy Nu i en rum tid – og nu er det tid.

Jeg har ikke været klar – fordi jeg skulle gemme mig. Fordi jeg ikke måtte skinne. Fordi jeg ikke måtte have det alt for godt.

Og jeg ved det… Det hele er noget, der har forgået inde i mit hovede. Fordi det er blevet plantet i løbet af min barndom, ved traumer, ved gentagelser. Og nu kører mit hovede i de baner, og det er slut nu.

Så Feel Good Rebel – er sat i værk.

Jeg har, som chef, sat mig ned og undersøgt hvad det egentlig går ud på…

Feel Good Rebel – Handler om at have det godt. Express yourself fully. Der er kommet mange ord op.

Og mange ting op – for jeg laver mange ting. Og det har været snot forvirrende for mig, at finde rundt i hvordan jeg nogensinde skulle kunne binde det sammen.

Men det kan jeg ved at kalde det en livsstils-blog. For den måde jeg lever på ER en livsstil. Jeg har bare ikke kunne se det før, fordi jeg ikke lignede de andre, der lavede livsstils-blogge (de mest gængse i hvert fald).

—

Fokus har for længe været på, “Jeg sKaL tJenE pENgE” – fremfor at dele mine gaver, til dem der har lyst til at modtage dem, og det har for evigt været en stress faktor.

Og det duer jo ikke, når jeg bare gerne vil have det godt, vel. 😛

Så brainstorming giver klarhed.

Og jeg har ansat mig selv i 10 timer om ugen, indtil videre, til at arbejde på at det her projekt lykkes.

De sidste to dage har jeg brainstormet – i morgen danner jeg mere klarhed over de kommende mål, delmål og arbejdsopgaver – og så kører vi.

Og det har jeg fejret her til aften med snolder og Carnival Row på Prime Video.

Jeg ELSKER at komme om på den anden side af nedbrud! For så kommer der altid en periode med kæmpe vækst og sjov og ballade.

Og hvor er det fedt at det kommer Feel Good Rebel til gode! 😀

Nå – men – slut for nu. Hav en dejlig aften!

<3