Personlig Blog

Creative urges og rest cycles.

Solnedgang i Astrup

Når jeg har været kreativ og brugt min hjerne godt i noget tid, så trænger jeg sådan til hvile.

Ikke nødvendigvis “jeg skal lægge mig på sofaen i flere dage”-hvile, men forsøge at få mig selv i en tilstand af ro indeni.

Undgå at udfordre mig selv med masser af aftaler, kreative opgaver, og forpligtelser af enhver art. Jeg skal have plads til at finde min ro igen, så næste cyklus af creative urges kan få lov til at komme naturligt.

Det har jeg ikke altid tilladt – men er begyndt på det nu. Og observerer enormt meget mine tanker og følelser – for at mærke efter hvad det er der foregår, og hvad det er der gør godt.

Jeg har lavet enormt meget kostume arbejde på det seneste, og presset mine kreative evner. Jeg mærker det på den måde nu, at jeg overhovedet ikke har LYST til at være kreativ. Jeg vil bare kunne gøre det der skal gøres, og så ellers slå hjernen fra.

Og det er faktisk lidt en udfordring, når jeg er igang med at bygge denne her perle-øreringe biks op – men jeg ORKER simpelthen ikke at få tage billederne lige nu. Eller sy flere øreringe. Hvilket jeg må lære mig selv at navigere i.

Jeg er Manifestor, inden for Human Design – og der er de der hvile perioder enormt vigtige efter creative urges – så det har jeg taget til mig – fordi det giver mening i min verden, og jeg kan mærke at det er det, jeg har manglet hele mit liv.

Du kan søge human design, og få lavet dit eget chart gratis. Det er ret interessant. Og der er en del blogs omkring det.

…Det var det for nu. Hav en dejlig dag.

<3

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *