Selvudvikling

Er du klar til at ændre dit liv?

Hvad drømmer du om?

Når vi taler om de ting vi drømmer om, er det med en energi bag.

Når vi er i fuld gang med at udleve drømmen, er det med begejstring og forventnings glæde

Forestil dig, en af de gange du fx har foreberedt en rejse, eller en fest for en god ven – og glædet dig over processen og glædet dig til at opleve det du skulle til at opleve.

Og andre gange er det med en energi af “Årh, gid jeg kunne, eller turde”

Når du forestiller dig et mål, der umiddelbart ligger udenfor din rækkevidde.

  • Et nyt hus/hjem
  • En ny bil
  • En ny karriere
  • En partner, der er der for dig
  • En pose penge
  • Tryghed

Og det er den sidste energi, jeg gerne vil italesætte her.

Vi bliver inspireret til at drømme – ved at være i verden, og se hvad der kan lade sig gøre “derude”. Vi oplever ting, som er rare, og gerne vil have mere af. Vi ser noget, og bliver inspireret til at drømme.

Og hurtigt derefter opdager vi, om det er en opnåelig drøm for os eller ej.

Historier

Og det er baseret på de historier vi er blevet fortalt, og de historier vi fortsat fortæller os selv.

Dit liv er blevet formet af dine omgivelser.

Folk omkring dig har vist og fortalt dig, hvad der er rigtigt og forkert.

  • Du må ikke lyve eller stjæle.
  • Du skal altid sige tak for mad, når du har spist
  • Du skal gøre som dine forældre siger
  • Du skal hjælpe andre, førend du hjælper dig selv.

Hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre.

  • Du kan ikke få det du drømmer om.
  • Du skal yde før du kan nyde.
  • Livet er hårdt
  • Alt kan lade sig gøre
  • Når du sætter dig noget for, så kan du få ting til at ske
  •  

Hvad der er vigtigt, og hvad der er ligegyldigt.

  • Det er vigtigt at du får en uddannelse
  • Det er ikke vigtigt, hvad du føler (som regel vist ved adfærd – omsorgssvigt)
  • Du er ligegyldig
  • Andre menneskers følelser er vigtige

Og med mindre du har fået at vide at du gerne må danne dine egne meninger og holdninger om ting, så er det formentlig det samme, der er blevet installeret i dig.

Det vil sige, at du udlever de historier du er blevet fortalt, og fortæller dem videre i dit liv. Til dine omgivelser.

Du er simpelthen et udfald af den kultur du er vokset op i, og befinder dig i.

Det er her, det er rigtig smart at blive bevidst om det, så du kan kigge på, hvad det er, der egentlig styrer dit liv.

Perspektiv

Det er her perspektivet kommer ind.

Den måde du opfatter verden på – dit perspektiv – er formet af DIN omverden. Så du ser din verden gennem nogle briller, der er givet til dig.

Du oplever verden fra én vinkel.

Kender du billedet af 2 mennesker, der står overfor hinanden med et tal mellem sig – den ene læser 9 og den anden læser et 6-tal – de ser hver især tallet ud fra deres eget perspektiv.

Hvad det kræver for dem, at se det fra den andens perspektiv, er at flytte sig.

Prøv nu at se på et af dine mål – en af dine drømme, som du føler er udenfor din rækkevidde.

Du ser det fra hvor du står nu. Fra dit perspektiv.

Det du oplever, er baseret på dine historier. På det liv du har levet, og besluttet dig for, er dine sandheder.

Du ser dine drømme og dine mål, forhåbninger, ønsker, baseret på din respons til hvad du har lært.

Og det er ud fra dine historier, du har besluttet dig for, at din drøm er udenfor rækkevidde.

Det andet perspektiv

Hvad nu hvis du kunne forestille dig et andet perspektiv?

Hvad nu, hvis du kunne overbevise dig selv om, at din drøm var indenfor rækkevidde?

Og hvad nu hvis det var simpelt?

Det jeg vil have dig til at gøre, er at ændre perspektivet. Følg med…

Se på din drøm – dit ønske. Det ml, du føler der lige nu er udenfor rækkevidde.

Læg mærke til, at du ser det med dine “gamle øjne” – bare vær opmærksom på det.

Mærk så ind i, om det er muligt for dig, at træde væk fra dine omgivelser, dine relationer, dine oplevelser – dit personlige liv, generelt.

Og så se på det, med helt unconditioned øjne.

Det du drømmer om, er det OBJEKTIVT muligt. Hvis ikke det var lige præcis dig, der skulle opnå det. Dig, med følelsen af, at det er udenfor rækkevidde.

Hvis det var en anden, der kunne alt og havde alt – ville det så kunne lade sig gøre.

Er svaret ja – så kan det også lade sig gøre for dig – for der kommer ikke et ønske til dig, som du ikke kan opnå.

Så langt så godt.

Når du kan se, at det er objektivt muligt at opnå din drøm – hvad er det så for en identitet og energi, der skal til, for at det kan lade sig gøre?

Hvilket slags menneske, kan opnå det du drømmer om?

Det kan godt tage lidt tid at finde ud af, når du har brugt al din energi på at være den, der ikke tror på at det kan ske for dig – så brug endelig lidt tid på det her.

Skriv det gerne ned.

Hvilke egenskaber har dette menneske?

Hvilke evner har dette menneske?

Hvilken energi har dette menneske?

Hvordan ser dette menneske sig selv?

Hvordan bærer dette menneske sig selv?

Hvordan kan det være, at dette menneske kan opnå DIN drøm?

Bare undersøg derudaf.

Når du har gjort det – så spørg dig selv: Hvilke af disse ting er jeg allerede?

Og hvilke af disse ting, kan jeg lære?

Nu er du et sted, hvor du har SET, hvad der skal til. Du har set løsningen på, hvordan du kan opnå dit mål – ved at “låne” en andens øjne, væsen og identitet – også selvom det er en imaginær person.

Det kan også være at det er en rigtig person, som du ser op til. Eller en, der har det du ønsker.

Undersøg deres måde at se verden på.

Og så find ud af, hvad det er du skal lære, for at nå dertil.

Det er enormt simpelt, men vi er så vant til, kun at være i vores eget hovede.

At holde fast i vores overbevisninger om hvordan vi er.

Så et sidste spørgsmål til dig er:

Vil du stædigt blive ved med at holde fast i identiteten, som den, der ikke opnår dine drømme og mål?

Eller er du villig til at åbne op, og lære hvad der skal til?

Det kan godt være svært, og til tider gøre ondt at forandre sig. Men det gør eddermanme også ondt at sidde fast og stagnere.

KONKLUSION

Så –

Vores drømme kommer af de oplevelser vi ønsker mere af i livet.

Vi har et desire. Når vi føler noget, der føles godt, og begynder at forestille os mere af det.

Og det er vores historier, der fortæller os, om det kan lade sig gøre eller ej – for os.

Og det er et perspektiv, der kan ændres.

I stedet for at se på situationen fra hvor du er nu – fysisk, mentalt og spirituelt. Så se det fra et sted, hvor det allerede er muligt. Lån en andens øjne, som har let ved at opnå det du drømmer om, eller allerede har opnået det.

Undersøg hvad der skal læres, for at du kan træde ind i den identitet, som den, der kan opnå din drøm.

Og fortæl mig endelig dine drømme! Jeg hepper på dig!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *